Royal Greenland-topchef varsler massive ændringer

Ledelsen i Royal Greenland har siden nytår haft travlt med at gå koncernen igennem med en tættekam for at reducere omkostningerne, så selskabet igen kan fremvise overskud på bundlinjen.

Susanne Arfelt Rajamand, administrerende direktør i Royal Greenland.

- Et så stort underskud, som Royal Greenland leverede i 2023, kan vi naturligvis ikke sidde overhørig. Derfor er vi allerede i gang med at vende hver en sten i selskabet, så vi kan få reduceret vore omkostninger ganske betragteligt, oplyser Royal Greenlands topchef Susanne Arfelt Rajamand til netavisen Sermitsiaq. 

Hun fastslår, at der ingen hellige køer er i den proces, som er forankret i virksomhedens topledelse, og hvor man kun i mindre omfang får hjælp af eksterne eksperter.

RGs DNA skal bevares

Et historisk stort underskud på 255 millioner kroner før skat gør ondt på det selvstyreejede selskab, hvor det nu handler om at skære forretningen til uden at miste det særlige DNA, som virksomheden er kendt for.

- Vi ser på alle dele af forretningen. Aktiviteter, der ikke bidrager positivt til forretningen, bliver analyseret, og vi handler derefter, oplyser RG-topchefen.

Paletten af fokusområder er stor, og Susanne Arfelt Rajamand lister flere elementer op, der gerne skulle sikre selskabet et overskud i 2024 på 100 millioner kroner.

- På indkøbssiden ser vi på, hvordan vi kan gøre det bedre og smartere. Eksempelvis har vi store omkostninger til emballage, og spørgsmålet er her, om vi kan gøre det billigere. Helt konkret kan vi blive nødsaget til at droppe nogle produkter og services, der ikke ligger inden for kerneforretning, oplyser topchefen.

Afskedigelser eller ej

Hun kan ikke afvise, at processen med at skære forretningen til vil koste på medarbejder-antallet. Men hvor mange der i så fald må forvente at forlade RG, kan hun på nuværende tidspunkt ikke være konkret om.

- Vi er i fuld gang med adskillige tiltag. Hvad der berører medarbejderne direkte kan vi endnu ikke kommentere på, oplyser Susanne Arfelt Rajamand.

Chile gav et dundrende underskud på 85 millioner kroner i 2023, og her har man allerede besluttet at droppe et fangsområde for at optimere forretningen. Forventningen er, at Chile-“benet” vil give et positivt resultat for 2024.

Udgifter til rejseaktiviteter har ledelsen også øje på, da virksomheden har ansatte i mange verdensdele. 

- Og i 2023 valgte vi at lukke en underskudsgivende fabrik i Canada, og det vil i år sikre os et bedre resultat for 2024, siger hun.

Fokus på kerneaktiviteter

- Der er ingen tvivl om, at vi fremadrettet skal have langt mere fokus på vore kerneaktiviteter. Målet er at få reduceret vore omkostninger med et tocifret millionbeløb allerede i indeværende år. Over de seneste to år er omkostningerne øget med 600 millioner kroner. Det bliver vi nødt til at reagere på, understreger hun. Et højt renteniveau, dyrere brændstof og prisstigninger på snart sagt alle områder udfordrer fødevarebranchen over alt i verden.

Selve ledelsen går ikke ram forbi. Således er det allerede besluttet, at direktionsmedlemmerne ikke skal have udbetalt bonus, når virksomheden kommer ud af et regnskabsår med underskud.

- Det mest naturlige er jo at blive belønnet, hvis det går godt, så den nye politik omkring bonusudbetalinger er vi i ledelsen fuldt ud tilfredse med, fastslår Susanne Arfelt Rajamand.

Flere års proces

2024 betragtes som et transitionsår, men der vil alligevel gå mindst tre år, før fintuningen af hele forretningen fuldt ud kan forventes at slå igennem på bundlinjen.

Royal Greenland har et særligt socialt ansvar, der sikrer beskæftigelse til fiskere og fabriksarbejdere rundt om på kysten.

Har I beregninger på, hvad det sociale ansvar koster selskabet på bundlinjen?

- Det er en kompleks størrelse, men der er ingen tvivl om, at vi taler om et trecifret millionbeløb. Som selvstyreejet selskab er vi naturligvis i dialog med vore ejere. Der er imidlertid mange variabler, der over tid skal tages in mente, hvis man ønsker et fuldstændigt billede af, hvad Royal Greenland bidrager med på den front, siger topchefen.

Tab på indhandlingspris

Et eksempel på hvor selskabet har tabt penge til gavn for fiskerne var indhandlingsprisen på torsk i 2023. 

- Salgsprisen på torsk blev i løbet af 2023 stærkt udfordret, da Rusland sendte mange tons prisbillige torsk på det europæiske marked. Vi ændrede først indhandlingsprisen på torsk i sensommeren. Det har hjulpet torskefiskerne, mens det omvendt har kostet RG penge, forklarer topchefen som eksempel på det sociale ansvar.

Hun pointerer, at de grønlandske aktiviteter har sendt 2,2 milliarder kroner ind i det grønlandske samfund. 

- Det er en betragtelig værdi. Vi har i mange år leveret flotte overskud til gavn for det grønlandske samfund. Det kommer vi til igen, lyder det stålsat fra Susanne Arfelt Rajamand.

Skeler ikke til ny fiskerilov

I de senere måneder er debatten om en ny fiskerilov fyldt meget, hvor nogen mener, at Royal Greenland bliver forfordelt.

- I den proces, vi er i nu, skeler vi ikke til en ny fiskerilov. Vi bliver nødt til at agere nu og her med de nødvendige tilpasninger, der skal sikre RG en sund forretning. Først når en ny fiskerilov er vedtaget, vil den indgå i vort strategiske arbejde fremadrettet, oplyser topchefen for fiskerikoncernen.

Powered by Labrador CMS